Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde og overgang til skole og SFO 

Samarbejde og overgang til skole og SFO 

Børnehuset Solstrålen hører primært til Lundgårdskolens distrikt, og har derfor også et tæt samarbejde med Lundgårdskolen og Lundgårdskolens SFO, i forhold til overgangen til skole og SFO.
Men derudover samarbejder vi også med Tjørring Skole, Vestervangskolen, Børnehuset Stjernen og Molevitten, når vi har børn der skal starte der.

Med Lundgårdskolen og Lundgårdskolens SFO afholdes der årlige samarbejdsmøder - ledelserne fra skole og institution, hvor både politiske målsætninger og strategier tilpasses området, samt rammen for samarbejdet på medarbejderniveau drøftes og sættes i struktur og hvor der evalueres på gennemførte processer.

Overgangen fra børnehave til indskoling (SFO og skole) har stor og vigtig værdi, og derfor planlægges gensidige besøg mellem institutionens førskolegruppe og skolens 0. klasser. På denne måde etableres kendskab til og tryghed ved skolevejen og skolen og de sociale relationer mellem barn/barn og barn/voksen styrkes inden skolestart. For de voksne betyder dette samarbejde øget kendskab og forståelse for hinandens arbejde.

Personalet afholder overleveringsmøder, så skolestarten, for det enkelte barn, bliver så optimal som mulig. Dette bidrager endvidere til klassedannelsen.

1. juni rykker de kommende skolebørn over i SFO`en.

Institution og skole inddrager endvidere hinanden i netværksmøder og arbejdsmøder såfremt et barn har behov for særlig støtte og indsats.

Institutionen benyttes årligt, når eleverne i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik.  De unge mennesker får derved indblik i den pædagogiske verden, hvilket kan have betydning for deres fremtidige valg af uddannelse.